Showroom i Aalborg

 

Nybyggeri med Huscompagniet på Seiferts Allé 44, 9260 Gistrup

Besøg i Huscompagniets showroom i Aalborg

Når man endelig har besluttet sig for at bygge nyt går man rundt med mange spørgsmål, bekymringer o.s.v... Husker man nu det hele? Er der noget der kan være bedre? Alt dette bliver manet til jorden når man bliver indkaldt til 1. møde med Huscompagniet. Det forgår i et stort flot showroom hvor alt bliver gennemgået. Vi har valgt en totalpakke med både grund og hus fra Huscompagniet. Dette kan absolut anbefales da det så er Huscompagniet der står for det hele. Modning og undersøgelse af grunden, jorden, funderingen, byggetilladelse og alt andet som de fleste ikke ved noget om i forvejen. Først bliver vi enige om husets størrelse. Der er nogle standard plantegninger man kan vælge udfra. Men

Casper og Karina fortjener stor ros!

disse er kun vejledende. Du kan ændre i dem som du lyster, helt uden merpris. Og med Huscompagniets hjælp. Vi havde fra starten sat os på et 123 kvm vinkelhus med integreret carport og skur. Det endte det også med, men rumindretningen har byggetegner Karina Thomsen fået lavet perfekt. Vi havde nogle ønsker som ikke var mulige med standard plantegningen, men Karina ændrede lidt her og der, og til sidst blev alle vores ønsker opfyldt. God start...! Vi har fra start haft kontakten til sælger Casper Kjærgaard som, trods vores utallige spørgsmål og mail, igennem hele forløbet har været venlig, forstående og yderst hjælpsom. Han tog os med rundt i hele showroomet i Aalborg hvor vi fik styr på det meste. Der kan man se eksempler og farveprøver på alt lige fra mursten, tag og tagrender, til gulv, loft, vandhaner, køkkener og bryggers m.m... Alt bliver gennemgået og skrevet ned. Huset har en masse standard materialer som er fine men man kan vælge at opgradere, naturligvis mod merpris, og dermed få en flottere eller bedre finnish. Vi har valgt at opgradere de steder hvor man ikke lige kan ændre når først man har fået nøglen...

Super flot stykke arbejde...

Først skulle vi igennem det ydre. Valg af mursten. Der er faktisk nogle flotte sten som standard, men vi valgte alligevel at opgradere til model "Bison" for under 3000,-... Tagstenen er en matsort tegl fra IBF (standard) og taget er valmed (standard). Tagrender og nedløbsrør er stål (standard) men stern/gavl har vi opgraderet til Ivarplank i vedligeholdelsesfrit eternit. Dette har vi osse valgt at beklæde skuret i. Og skuret er yderligere opgraderet til et isoleret skur. Ved garagen er der som standard en stålsøjle. Denne har vi opgraderet til opmuret søjle. Dette giver et rigtig flot look som vi ikke ville være foruden. Det skal absolut nævnes at Casper på intet tidspunkt har forsøgt at "sælge op". Vi har hele tiden selv valgt vores opgraderinger. Derefter fulgte alt det indvendige. Næsten. Der blev valgt vandhaner, håndvaske, fliser og trægulve. Standard er faktisk rigtig flot. Vi har opgraderet gulv i værelserne, da standard er trægulv i soveværelse men tæpper i værelser. Vores valg faldt på Wicanders kork/vinyl trælook gulv. Dette er både slidstærkt, lydisolerende og varmt. Prisen var over 10.000,- men dette skyldes at vi valgte en dyrere farve. Men osse her ville vi ikke gå på (bogstavelig talt ;-) kompromis... Væggene er opgraderet fra glasvæv til glasfilt. Glasvæv er rigtig pænt, men svært at reparere huller i. Og med vores udskiften af billeder og hylder var det nok en nødvendighed. Lofter er fine som standard, men i køkkenet har vi valgt skråloft. Dette blev vi enige om efter at have set et hav af Huscompagniets udstillingshuse. Vi synes det giver huset en stor rummelighed. Igen en opgradering der ikke lige er til at ændre. Som standard byder huset osse på genvex anlæg, gulvvarme og centralstøvsuger. Al den luksus glæder vi os vildt til at skal leve med i hverdagen... El og hvidevarer skal købes gennem Uggerly El. Køkkenet skal købes gennem HTH køkkenet. Dette har vi skrevet om et andet sted...

Mursten opgraderet til Bison. En flot gråbrun sten fra Strøyer Tegl...

Kork/vinyl gulv med trælook... En rigtig lækker opgradering...

Væghængt toilet model ifø sign art...

Materialern er super lækre. Grohe er standard til bad og køkken...

Vinduer og døre er danske Rationel...

Centralstøvsuger er standard i alle Huscompagniets huse. Det er rigtig smart at støvsugeren er gemt væk i murene...

Gulvvarme i alle rum med digital styrring. Dejligt med nye VVS installationer i vores drømmehus...

 

DEL PÅ FACEBOOK: