HTH Køkkener

 

Nybyggeri med Huscompagniet på Seiferts Allé 44, 9260 Gistrup

Den 23. februar blev vi kaldt til møde hos HTH køkkenforum. Firmaet der leverer køkkener til Huscompagniets huse. I entreprisen er der afsat et beløb til køkkener som dækker det billigste standard køkken. De billigste låger, greb, ingen skuffer, billigste vask o.s.v... Dette kan man så vælge at opgradere eller acceptere. Som nordjyde er det svært at handle uden rabat, men dette er faktisk vilkårerne når man køber typehus. Til gengæld er alt instaleret, samlet og klar ved indflytning. Så når man lige har slugt den er det jo faktisk rimeligt nok. Vi mødtes med en rar, behagelig sælger, Rasmus, som gik alle rum igennem et efter et... Det var rigtig dejligt han tog sig god tid til alle vores spørgsmål. Vi havde ellers forberedt os så godt vi kunne med farver på bordplade, låger m.m... Men der vil nok altid være lidt ændringer undervejs. Overalt i huset fik vi valgt hvide låger men med en opgradering af kvaliteten af lågerne. I køkkenet har vi valgt mange skuffer og vaskene i køkken og de to baderum er osse blevet opgraderet. Underlimet vask er standard i køkkenet men for få hundrede kroner ekstra får man en bedre stålvask. Mødet varede lidt under 2 timer og vi fik tegninger og udspecificering af alle materialer få dage senere. Vi holdte os stort set indenfor det afsatte beløb fra entreprisen, dog fordi vi havde afsat et ekstra beløb til skuffer og detaljer Alt i alt en god oplevelse...

Opdatering 4. april 2017...

Vi er blevet enige om at vi vil have 2 ovne. Dette bruges mere og mere hvor ovn 2 er en kombineret mikrobølge og varmluftovn. Vi har ringet til Rasmus fra HTH og det skulle han nok ændre. Vi ville endda spare lidt penge så der var lidt "rabat" til ovn 2 :-) Endnu engang dejligt bekendtskab med Rasmus og HTH... :-)

DEL PÅ FACEBOOK: