Nyheder 2017/18

 

Nybyggeri med Huscompagniet på Seiferts Allé 44, 9260 Gistrup

 

VI ER ENDELIG I GANG!!! Gravearbejdet er startet. Der skal graves ud til grunden og efterfølgende lægges sandpude op til det aftalte kotemål på 23,30... Vi har fået grunden hævet ekstra, med skriftlig tilladelse fra Aalborg Kommune. Det har givet en ekstra omkostning på ca. 21.000,- kr... Lidt ærgerligt for det samlede budget men noget vi helt sikkert bliver glade for i længden. Grunden ligger nu i niveu med stien der bliver lagt ved baghaven og regnvand vil derfor løbe videre...

September 2017

 

 

Entreprenørfirmaet Lykkegaard står for sokkelarbejdet. Og de er hamrende effektive! De har stortset arbejdet i døgndrift og med et humør på højde med Julemandens :-) De er nu igang med sokkelstenene og det går stærkt. Men stadig præcist og med stor faglig kompetence...

Der er lagt kloakrør, fjernvarme m.m. ned i sandet. Isoleringspuder er lagt ovenpå og VVS firmaet har været forbi og lægge gulvvarmerørene. Nu er der klar til at blive støbt sokkel.

Vi kan dårligt følge med. Her til morgen er soklen blevet støbt og skal nu tørre de næste mange utålmodige dage. Og Casper, vores fantastisk sælger fra Huscompagniet har allerede afleveret vores julegave. Vi kan flytte ind allerede 21. december...! Om ca. 4 måneder bor vi i vores drømmehus... Det er SÅ fantastisk...!

Vi synes helt bestemt at vores sokkel er vejens utvivlsomt smukkeste!

Oktober 2017

Soklen har nu tørret i ca. 3 uger, og vores hus er idag blevet leveret i samlesæt :-) Pallerne indeholder modul vægge lavet af såkaldt porrebeton. 10 cm. tykke, 60 cm. brede og 240 cm. høje. Nu begynder det sjove snart...

Ikke mange dage skulle der gå før håndværkerne gik i gang med væggene. Og endnu færre dage skulle der gå før alle vægge var oppe. Det er rigtig dejligt at se vores værelser i "live"... De er blevet præcis som vi havde håbet. Det hele tegner rigtig godt. Desværre er der stor mangel på håndværkere, så det bliver snert på om huset når at blive klar til afleveringsdagen. Huscompagniet har varslet en mulig forsinkelse, men har åbnet en lille dør for at vi når det inden udgangen af 2017. Uanset så får vi kompensation jf. entreprisen pr. hverdag det er forsinket. Vi må tage det som det kommer, og glæder os bare til at flytte i drømmehuset. Og specielt efter at væggene nu er kommet op :-)

Det blir så FIIIIIIIIIIIINT :-)

El, vand og varme er blevet ført ind i huset. Da vi har købt grunden af Huscompagniet har vi ikke selv skulle sørge for noget. Det er sket automatisk. Der er osse sørget for fibernet og TV kabel. Og et tomrør til fremtidige spændene sager. Det hele er ført til bryggers/teknikrummet.

Over 4000 klik...!

Vores blog er nu blevet klikket på 4101 gange pr. 22. oktober... Det forpligter og vi forsøger at være up-to-date så det hele tiden er aktuelle nyheder :-)

Klar til tag... Spær er leveret og tømren er allerede gået i gang. Den dobbelt integrerede carport er første opgave.

Vi er næsten klar til rejsegilde...

Fredag den 3. november fik vi holdt rejsegilde med familie og dagplejen... Som så ofte før i 2017 regnede og blæste det, så det var heldigt at undertaget var blevet sat på.

November 2017

Der er sat lægter på undertaget, midlertidige slanger til nedløbsrør og redskabsrummet er ved at blive bygget op. Det begynder at ligne et hus :-)

Tagrender og fuglegitter.

I dag fik vi leveret vinduer. Og da dagen var omme var de osse sat i...

Uggerly har været forbi og lavet el og vvs installationer. Der er gjort klar til væghængte toiletter, vores køle/frys med isterning og vanddispenser. Eltavlen er blevet monteret. Danfoss living Connect gulvvarmestyrringen er sat til. Unidrain afløb i badeværelserne. Det er simpelthen så vildt lækkert med nyt el og vvs installationer...

Lofter er blevet sat op. Vi har valgt gipslofter i hele huset. Det er en opgradering fra standard som er trælofter. I stue og køkken kommer der akustikfelter som hæmmer rumklangen...

Klinkerne er leveret. Vi har valgt model Urban White 30*60 som er standard. Disse skal lægges i vådrum, køkken og entre. Vi er meget spændte på resultatet...

2 dage skulle der gå før alle klinker var lagt. Og for s**** det ser godt ud.

Bedst som klinkerne er lagt færdig har vi i dag fået leveret mursten. De fik ikke lov at ligge mange minutter før et murerhold gik i gang. "Bison" fra Strøyer Tegl blev valgt i Huscompagniets showroom, og hvor er den dog flot når den kommer op i "stor størrelse"... Ledningerne der hænger ud fra muren er til vores LED spots der skal hænge hele vejen rundt om uret. Tændingen styres med et astro ur i el tavlen.

De 2 bærende søjler ved den integrerede carport er som standard stålsøjler. Det ville jo nærmest være en skam ikke at få opmurede søjler i den flotte murstensfarve så det har vi selvfølgelig valgt. Imens er begge brusehjørne blevet færdige men en flot stålkant som finish.

DECEMBER 2017

Taget er blevet lagt. og huset er muret færdigt. Nu skal det tørre indvendigt i et par uger, ifølge vores byggeleder fra Huscompagniet inden maleren kan gå i gang. Vi har ca. 50 dage til indflytning :-)

Huset er endelig tørt nok til at blive malet. El måleren har været travlt optaget de sidste uger, men vi holder os heldigvis indenfor de budgetterede rammer :-) De sidste dage er der blevet malet hvidt over det hele!

Der sker noget hver dag. Lige nu er tømren i gang med at sætte vores køkken op. Ligeledes er skuret ved at blive beklædt med eternit plader fra IVAR PLANK. Det er en opgradering som bevirker at det nu er vedligeholdelsesfrit :-) Dejligt vi fik set det med inden juleferien starter om få dage :-) Efter planen er køkken, bad og bryggers sat op senest i den første uge i januar. Så mangler blot hvidevarerne... Indflytning om 25 dage!!!

Så kan posten osse finde os :-) Vi har endelig fået sat et vejskilt op. Vi er SÅ klar til at flytte ind i drømmehuset :-)

På årets sidste dag skulle vi selvfølgelig lige se vores hus en sidste gang ;-) Det blev så til et større kig, da firmaet X-dust der leverer centralstøvsugeren, havde valgt at installere den i dag. Så det gav os jo lige mulighed for at få et kig indenfor osse. Hvidevarerne er installeret og det ser super lækkert ud. 18 dage til indflytning... GODT NYTÅR!!!

JANUAR 2018

Knapt var nytårs tømmermændene overstået før nogle andre tømmermænd ankom. Gulvet, som er blevet opgraderet til Wicanders korkvinyl, er i gang med at blive lagt. Det ser rigtig godt ud!!!

Uggerly har været forbi og sætte toiletter op. En lækker detalje at det originale toiletsæde er anvendt til det nye Ifø Spira hængetoilet. Og Danfoss Living Connect er installeret til styrring af gulvvarme. 15 dage til indflytning!

4. JANUAR 2018

Det er en stor dag i dag! Lars, vores byggeleder fra Huscompagniet, har meddelt os at vi skal til foraflevering om en uge. Der tjekkes de sidste detaljer igennem inden vi får vores nøgle... Det er så spændene!

Efter mange måneder, med hussalg og midlertidig lejlighed, er vi endelig i hus...!!!

18. JANUAR 2018

25. JANUAR 2018

Anlæg af fliser er påbegyndt af Dansk Hus & Haveservice. Vi skal have lagt koksgrå fliser 30x60, rullegræs og hæk. Og granitskærver i alle bede afslutter til skel.

FEBRUAR/MARTS 2018

Vinteren har drillet lidt så rullegræsset ikke er blevet klar. Hækken har haft det hårdt i frosten men ser umiddelbart ud til at klare den. Nu må foråret gerne snart komme...

MAJ 2018

Sommeren er for alvor kommet til Danmark. Og vores have er nu helt færdig. Rullegræsset er leveret og pålagt. Den flotte trappe i sten er lagt og vi nyder livet som nybyggere på vores terasse i bagende solskin. Livet er fantastisk...! Tak til jer som har fulgt med på siden... :-)

 

 

DEL PÅ FACEBOOK: